Om os
GRUNSTOF blev grundlagt I 2020 på Islands Brygge, København.
Kedelige hvide vægge var startskuddet til GRUNSTOF. I vores nye lejlighed ønskede vi noget andet og ekstra på væggene til at komplimentere vores indretning. Efter at have gennemsøgt nettet uden at finde de helt rigtige plakater blev vi pludselig opmærksomme på de smukke farver fra oxideret metal. I København findes det overalt – fra tagene på Christiansborg til de gamle broer Langebro og Knippelsbro. Kobber og messing belægningerne skifter farve over tid pga. påvirkninger fra vejr og vind og efter 30 år har de fået deres nuværende smukke grønne og blå nuancer.
Det var nøjagtigt de grønne og blå toner vores hjem havde brug for. Med en baggrund som design ingeniører kastede vi os ud i projektet med at accelerere 30 års oxidering til en meget kortere tidsramme. Efter 1 år med grundige undersøgelser, tests og mange fejlslagne forsøg fik vi processen under kontrol og GRUNSTOF blev skabt.
Grundstoffet kobber danner grundlaget for oxideringsprocessen, deraf navnet GRUNSTOF.